top

Beliggenhed / om Fur


Færgerne Sleipner og Mjølner bringer jer fra Salling til Limfjordsøen FUR – Danmarks skønneste Ø. Sejlturen tager 5 minutter. Fur rummer med sine kun 22km2, alt hvad hjertet kan begære.

Fur har en enestående natur, der giver mulighed for store natur- biologi- og geografi oplevelser.

Der findes 3 cykelruter – kystruten, bakkeruten og butiksruten, men du kan også selv vælge og kombiner med de mange afmærkede naturstier.

Der findes kort med afmærkede vandreture, der tager jer med rundt på hele øen og viser nogle af de smukkeste steder og seværdigheder – Knudeklinterne– Den røde sten – Gråsten – Stendalgraven og Bispehuen – Langstedhuller – Bette Jenses Hyw  – Gammelhavn – Fur Kirke – Molermanden – Diatoméer – Fossilfisk – Sallingpigen - Furstenen

I juli er der mulighed for en ø-rundtur med bus og den blinde guide.

Besøg også Fur museum – Den nye velkomstbygning er porten til Fur, her vises en introduktion til de mange oplevelser på Fur. Se samlingen af de mange fossiler af international klasse. I juli kan man tage med på fossiljagt og vulkandemonstration.

Lystfiskeri – Fur byder på afvekslende og naturskønne kystfiskepladser.

Fur Bryghus – et mikro bryggeri, lavet i en gammel molerfabrik, smag øllet eller et måltid mad, eller oplev en af de mange koncerter & events der arrangeres på bryghuset.

Fur kunst – om sommeren findes der mange små kunsthåndværker, der åbner deres værksteder og sælger deres værker. Fur kunst står også bag ”Fur fiskeparade” og de malede bænke

Fur Havn – oplev øens nye lystbådehavn, der summer med liv om sommeren. Her findes også en legeplads. Børnene har mulighed for gratis at låne et net og redningsveste, så de er klar til krabbe fiskeri.

Rundt på øen finder du mange små butikker. Alt fra unik brugskunst til lokale madvarer.

Der findes flere spisesteder, hvor man kan nyde et måltid mad.

 

Vi har på øen en daglí´brugs der har åben fra 7.30 til 19.00 alle ugens 7 dage.

 

Ovennævnte er kun et lille udpluk af hvad der kan ses og hvad der sker på øen - tingene ændrer sig hele tiden for vi er:

EN LEVENDE Ø.